Bible

Upgrade

Your Church Presentations in Minutes

Try RisenMedia.io Today!

Click Here

Psalms 76

:
Danish - Bibelen på Hverdagsdansk
1 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang af Asaf.
2 Gud har vist sin magt i Judas land, han er berømt overalt i Israel.
3 Hans bolig er bygget i Jerusalem, hans hjem findes Zions bjerg.
4 Han brækkede fjendens pile og skjolde, han ødelagde alle deres våben.
5 Du er mægtig og herlig, større end de højeste bjerge.
6 De stærke fjender blev slået, nu sover de dødens søvn. De kunne intet stille op mod dig.
7 Ved lyden af dit krigsråb, Jakobs Gud, faldt heste og ryttere omkuld.
8 Hvem ville ikke frygte dig, Gud? Hvem kan holde stand mod din vrede?
9 Du udråbte din dom fra himlen, jorden skælvede og blev stille.
10 Du gik til angreb for at dømme de gudløse, for at forsvare dit undertrykte folk.
11 Vi ærer dig, fordi du straffede de onde, du åbenbarede din mægtige vrede.
12 Opfyld de løfter, I har givet jeres Gud. Bring jeres gaver som tak til den Mægtige.
13 Han ydmyger stormænd og mægtige fyrster, alle konger jorden frygter hans magt.